AFLYST! En Barok-Valentinskoncert: forførelse, passion og jalousi

12.-14.februar 2021

AFLYST! En Barok-Valentinskoncert: forførelse, passion og jalousi

Med Steffen Jespersen, kontratenor og Cassandra Lemoine, sopran.

På grund af Corona-restriktioner er det her projekt aflyst. Vi arbejder på at flytte koncerterne til maj-måned. Info kommer snart!

Med Camerata Øresunds Valentinskoncert ønsker vi at give et alternativt bud på en Valentinsfejring, – en fejring der hylder ånd og sjæl og kærlighedens uransagelige veje.

I barokmusikken hyldes og beskrives kærligheden og dens mange facetter i utallige arier og barokke hits, som har berørt, begejstret og henrevet generationer af lyttere gennem mereend 400 år. Store barokmestre som bla. Monteverdi, Purcell og Händel skildrer både den lykkelige og ulykkelige kærlighed i toner og maler den i stærke billeder med drama, smerte, intensitet og lidenskab.

Vores program består af sprudlende kærlighedsduetter og arier, der spænder lige fra flammende uskyld og forførelse (Händels ”Il primo ardor ”& “Un cenno leggiadretto”), over lidenskabelig ild (Monteverdi’s “Pur ti miro”), igennem rasende jalousi (Händels “Ègelosia” ), til dyb fortvivlelse (Purcell’s “Let me weep”).

Til Valentins koncerten har Camerata Øresund allieret sig med to af de største sangtalenter i Danmark, sopranen Cassandra Lemoine og kontratenoren, Steffen Jespersen. Med stor indlevelse og stærk teatralsk formidling fra de to solister og Camerata Øresund, får publikum en tur i kærlighedens rutchebane med al den spænding og store følelser det medfører.

Scroll to Top