EARLY Monday

6, May 2019

EARLY MONDAY

Camerata Øresund & Peter Spissky med Nordic Baroque Dancers

“Forførende fransk”

Duften fra patisserie og parfume kommer til at ligge i luften når Camerata Øresund tager hul på fransk barok igennem både musik og dans.

Det har længe været Cameratas ønske at lave et samarbejde med barokdansere som ikke kun har fokus på at genskabe det der var i baroktiden, men som lægger vægt på bruge deres historiske opførelsespraksis til at skabe noget nyt og kreativt for dagens publikum, hvilket har været Camerata Øresunds varemærke helt fra starten.

Med to dansere fra den anerkendte skandinaviske dansegruppe“Nordic Baroque Dancers” er vi sikker på at have fundet de helt rigtige partnere! De to dansere, Karin Modigh og Noah Hellwig, kommer til at give den franske barokmusik en ekstra dimension når de danser til Camerata Øresunds sprudlende toner af bl.a. Rebel og Lully. Koregrafien er både splinterny (skabt af danserene selv) og oldgammel (af G L Pécour i 1713).

Camerata Øresund er kendt for sin energiske spillestil hvor musikken bliver følt og formidlet med hele kroppen. Vi er inspireret af dans, gestik og kropbevægelser når vi spiller og derfor bliver det en sand fornøjelse at arbejde så tæt med professionelle dansere.

Med “Forførende fransk” bliver der pustet liv i den sofistikerede, parfumerede, ornamenterede og fantastiske franske barokverden. Camerata Øresund er vild med dans og vi byder på en koncert som er en fryd for både ører og øjne!

Entré: 100 DKK / Stud: 50 DKK

Early Monday 2019 støttes af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden.

Forførende fransk med Camerata Øresund støttes af Statens Kunstfond, Københavns Musikudvalg, Augustinus Fonden, Oticon Fonden, Knud Højgaards Fond, , A.P. Møller Fonden, Dansk Kapelmesterforening