Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Åndehul

maj 13 @ 8:30 - 9:00

ÅNDEHUL – ro på din morgen med minikoncert 

📆 Rundetårn d. 13.maj kl. 8.30 -9-00 (med indledende musik fra kl. 8.15)    Billetter/info

Giv dig selv et dopamin-boost og start din arbejdsdag med et anderledes åndehul, når Camerata Øresund og Rundetårn inviterer indenfor til kaffe og 30 minutters smuk barokmusik i helt særlige omgivelser.

Vi ved det godt: Vi får det godt af at lytte til musik. Tonerne frigiver velvære-hormonet dopamin, reducerer stresshormonet kortisol, og styrker forbindelsen mellem hjernehalvdelene. Noget tyder endda på, at live-musik styrker produktionen af kærlighedshormonet Oxytocin. En morgenstund med klassisk musik giver dig den bedste start på dagen!

Camerata Øresund spiller stemningsfuld musik af bl.a Lawes, Dowland og Purcell der giver plads til både fordybelse og nydelse. Musik, der allerede i barokken og renæssancen, blev brugt til at løfte sindet og åbne for eftertanke. Med det fortryllende klangunivers af violiner, gamber og lut, skabes der et intimt åndehul for publikum.

Fra kl. 8.15 kan du følge tonerne gennem Sneglegangen, der har en helt særlig akustik, op til Bibliotekssalen, hvor koncerten finder sted 8.30-9.00. Rundetaarn byder selvfølgelig på en kop gratis kaffe/te til gæsterne, og man har også mulighed for at nyde den aktuelle udstilling EFTERGLØD. Samtaler om lys samt den spetakulære udsigt fra toppen af Rundetårn.

Åndehul er en del af Camerata Øresunds arbejde med at bringe barokmusikken ud til nyt publikum. Koncerterne i Rundetaarn indgår som en del af DR LYDs serie Ro På, der sætter fokus på mental trivsel gennem musik og lyd.

Koncerten er støttet af Augustinusfonden, Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Beckett Fonden, Jorcks Fonden, Dans Tennis Fond, Frimodt Heineke Fonden og Toyotafonden.

Pris: 60 kr. (studerende 40 kr.)      Billetter/info

 

Åndehul – program

William Lawes: Fantasy no.1 (The Sunrise) a 6 in F-dur
Aire no. 2 a 6 i F-dur

Henry Purcell: Fantasia – 3 Parts upon a ground i D-dur, z.731

Henry Purcell: In Nomine a 6 i G-moll, z. 746

John Dowland: Lachrimae

Johann Paul von Westhoff: Sonata no.2 i a-moll: III. Imitatione del liuto 

Anthony Holborne: Hermoza 

Georg Frideric Händel: Passacaille i G-dur

Medvirkende:
Alison Luthmers -violin
Ida Lorenzen -violin
Tinne Albrectsen-violin
Rastko Roknic- gambe
Hanna Loftsdottir- gambe
Joakim Peterson- gambe
Dohyo Sol- lut

 

 

Detaljer

  • Dato: maj 13
  • Tidspunkt:
    8:30 - 9:00

Sted

  • Rundetaarn
  • Købmagergade 52 A
    København K, 1150 Denmark