For fuld udblæsning!

2.- 6.september 2022

For fuld udblæsning! 

I et program med hele tre koncerter for henholdsvis obo, blokfløjte og trompet sætter CØ fokus på barokmusik med blæs i. Hovedværket er J. S. Bachs fænomenale Brandenburg koncert nr. 2 hvor baroktrompetvirtuossen, Justin Bland, påtager sig den svære rolle at spille den yderset krævende trompetstemme.
Obokoncerten af den italienske barokkomponist Alessandro Marcello er en af de mest spillede obokoncerter i verden og stadig lige beundret for sin melodiske skønhed. (Bach lavede endda en transskription for cembalo af denne obokoncert). Dog er det ikke ofte man hører koncerten spillet på barokobo, hvilket fører værket tilbage til sin originale dansende charme. 
Sidst men ikke mindst indeholder programmet en charmerende blokfløjtekoncert af Telemann og derudover spiller Camerata Øresund virtuose orkesterværker af Händel og Vivaldi.

Med fokus på de tre karakteristiske barok- blæseinstrumenter og sammenspillet mellem solister og orkester, vil Camerata Øresund med dette program, vise de forskelligartede farver og udtryk barokmusik kan indeholde, om det er blæst, pustet, truttet eller strøget! 

Medvirkende:
Camerata Øresund under ledelse af Peter Spissky

Solister:
Justin Bland- baroktrompet
Petra Ambrosi – barokobo
Emelie Roos – blokfløjte

Koncerterne er støttet af: Augustinusfonden, Knud Højgaards Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden, William Demant Fonden, A.P.Møller Fonden, Dansk Kapelmesterforening og Toyotafonden

Tid og sted:

Scroll to Top