Et Nordisk barok ensemble

Om os

Camerata Øresund er et visionært tidlig musik ensemble, som drives af passionen for barokmusikken, dens mangfoldige udtryk og fortryllende klangunivers.

Trods dybe rødder i barokmusikkens traditioner sætter vi vores eget præg på musikken med en personlig spillestil og en varierende approach. Ved at eksperimentere med koncertformen, søge nye veje i fortolkningen eller udforske sjældent repertoire, trækker vi musikkens overraskende sider frem og dermed belyser vi den fra mange vinkler. I et energisk og intuitivt sammenspil nyder vi at skabe musikken i nuet og ønsker at sprede musikglæde med vitale koncerter, som rammer et moderne publikum.
Ligesom det er vores mission at inspirere publikum, bliver vi også inspireret i mødet med andre musikere og kunstarter. I samarbejde med folkemusikere, komponister, dansere eller sangere får vi udvidet synet på de gamle instrumenters muligheder, og nye kreative idéer opstår.

 

Vores projekter spænder vidt: Sjældne musikalske genopdagelser, utraditionelle koncertformer, opera, nye bestillingsværker, store kendte værker med kor eller tema koncerter for børn. Uanset formen, er vores koncerter kendetegnet af smittende spilleglæde, personlig formidling og indbydende atmosfære – en atmosfære som inviterer publikum til et fællesskab omkring musikken og en berigende musikalsk oplevelse.

Camerata Øresund har sit hjemsted i København og har siden sin grundlæggelse i 2010 haft barokviolinist Peter Spissky som kunstnerisk leder. Ensemblet består af 9 faste musikere fra begge sider af Øresund, men udvides ved lejlighed med helt op til 30 musikere og sangere.

Camerata Øresund

Musikere

Camerata Øresund er et dynamisk ensemble som ledes af barokviolinist, Peter Spissky.

Ensemblet består af ni faste medlemmer, som har været med fra ensemblets grundlæggelse. Ensemblet udvides dog ofte med ekstra musikere og sangere, og afhængigt af projekternes karakter og repertoire, kan ensemblet vokse helt op til omkring 30 musikere.

Ensemblets faste musikere er:

Peter Spissky

Peter Spissky

Concertmaster

Rasto Roknic

Rasto Roknic

Bratch

Alison Luthmers

Alison Luthmers

Violin

Ida Lorenzen

Ida Lorenzen

Violin

Marcus Mohlin

Marcus Mohlin

Harpsichord

Hanna Loftsdóttir

Hanna Loftsdóttir

Cello

Joakim Peterson

Joakim Peterson

Double Bass

Tinne Albrechtsen

Tinne Albrechtsen

Bratch

Dohyo Sol

Dohyo Sol

Lute