Et sanseligt og varieret program fyldt med skønhed, drama og dansant energi. Camerata Øresund og mezzosopran Ida Ränzlöv inviterer publikum med på en rejse gennem musikalske landskaber præget af kærlighed, tab, længsel og styrke – fra Purcells intime Sweeter than Roses til Händels stormfulde Crude furie. Med en blanding af instrumentale perler og hjerteskærende arier af barokkens store komponister byder vi på et program, hvor det teatralske og det inderlige smelter sammen i en forførende barokcocktail!