9.juni kl. 19:00. Selsø Slot Billetter
Med programmet Baroque´n´folk byder Camerata Øresund og Erik Rydvall på en skøn blanding af barokmusik og svensk folkemusik.
Camerata Øresund spillede sammen med den svenske nyckelharpaspiller Erik Rydvall for første gang tilbage i 2020. Der var god kemi og sød musik opstod, hvilket gav blod på tanden til flere projekter!
Ved denne koncert ønsker Camerata Øresund sammen med Erik Rydvall at invitere publikum ind i krydsfeltet mellem barokmusik og folkemusik og vise, hvordan de to genrer kan inspirere hinanden og skabe nye spændende udtryk.
Vi skal bl.a høre koncerter fra Vivaldis “De fire årstider” – en traditionel sværvægter fra barokken – her tilføjet nyckelharpens unikke lyd, ornamenteringer og ja hvem ved, hvad der ellers kan opstå i grænselandet mellem folkemusik og barok! Programmet byder også på Bachs dobbeltkoncert i d-moll, Concerto Grosso af Corelli og svenske folkemelodier i et arrangement for nyckelharpe og barokorkester.
Koncerten er støttet af: Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Augustinusfonden, Knud Højgaards Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden